Idrætsskader dækker over en meget bred vifte af skader fra overbelastningsskader til deciderede traumer. Vi er på klinikken videreuddannet indenfor idrætsfysioterapi og hjælper mange klienter med sportsskader af varierende karakter. Det kan være overbelastning af achillessenen efter løbetræning, meniskskader efter vridtraume, skulderskader efter ketchersport, rygskader mm. Vi har stor erfaring med, at vurdere idrætsskader og med at vejlede i forhold til genoptræning og tilbagevenden til din idræt. Hvis vi mangler oplysninger eller har behov for yderligere undersøgelser vil vi rådføre os med din læge omkring hvilken yderligere udredning du har behov for.

