Er en relativt hyppig lidelse og omkring 30 % af befolkningen oplever, at få en discusprolaps. En discusprolaps medfører ikke altid smerter, men når den gør er det ofte meget smertefuldt med smerter i nakken og armen eller lænden og benene. Prognosen er dog god og i de fleste tilfælde bliver man helt rask efter en discusprolaps. Kroppens immunsystem reparerer / fjerner ofte prolapsvævet og med kyndig vejledning og forklaring på problematikken vil man ofte efter 1-3 mdr. kunne genoptage sine normale funktioner og aktiviteter. Der vil ofte ikke være behov for kirurgisk behandling ved en discusproalps, men er det tilfældet kan vi i samarbejde med egen læge vejlede i forhold til dette. Vi har b.la. i kraft af vores tilknytning til Rygcentret i Middelfart stor erfaring med samarbejde med kirugerne på sygehuset og ved hvornår du bør sendes videre i systemet.